Den danske Hannoverane Avlsforening har afholdt generalforsamling hos Ib Kirk og hans meget gæstfrie team på Katrinelund den 24. april 2026. Mødet fandt sted lige før Katrinelunds traditionsrige og imponerende hingsteshow, som hvert forår er centrum for hesteavlen i området Nordjylland.

Der blev fremvist ikke mindre end 20 hingste af forskellig race – heraf er 5 allerede kåret i Hannnoveraner Verband: Donkey Boy, De L´Or, Federer, Cantolar og Bon Coeur, men flere kan benyttes af hannoveraneravlere efter godkendelse i Hann. Verband.

Staldens konge og showets store trækplaster var hingsten Crelido, der i år fylder 30 år og stadig ”is strong going”. Ib Kirks børn Martin og Ea Marie viste den skønneste pony samt deres ponyhingste i forskellige størrelser for det veloplagte publikum. Katrinelund har gennem mange år haft et fast samarbejde med den tyske hingstestation Gerd Sosath og den svenske hingstestation Lövsta og som noget nyt har Katrinelund i år indgået aftale med den norske islandsrytter Nils Christian Larsen om at formidle hans dejlige islandske hingste, hvoraf Fenrir frà Feti er den mest berømte.

Showet var virkeligt velbesøgt og efter showet var der afterparty for alle fremmødte avlere i den tilstødende lade med servering af vand øl og grillpølser.

Bestyrelse i Den Danske Hannoveraner Avlsforening vil gerne bringe familien Kirk en hjertelig tak for at vi måtte afholde vores generalforsamling i Katrinelunds hyggelige mødelokale.